DENIM DENIM DENIM

MED STENALINE TIL GØTEBORG

img_2294 img_2306 img_2305 img_2304 img_2303 img_2296 img_2307

I torsdag fik jeg besøgt Sverige for en dag. Stena Line Danmark sejler nemlig mellem Frederikshavn og Gøteborg og jeg var inviteret med på tur sammen med en masse andre seje bloggere. Stena Line har nemlig åbnet et outlet ombord på deres største færge, og det hele blev skudt igang og åbnede i torsdags. Egentlig er der flest svenskere ombord, når de sejler disse ture, da de kan spare penge på diverse produkter. Men nu kan danskerne altså også spare lidt. Outlettet er rummeligt og fyldt med gode tilbud. Du kan blandt andet finde mærkevarer som Calvin Klein, Michael Kors og Levis ombord på færgen, som er mærker jeg selv er ret vild med, specielt også når de så er på tilbud. Jeg forelskede mig ret hurtigt i et par støvler fra Pavement som var på 50%. De er så fine og jeg glæder mig meget til at vise jer dem.

Jeg havde taget min veninde med, så vi kunne få en hyggelig dag i Gøteborg. Sejlturen gik godt. Vi fik først shoppet lidt i outlettet, efterfulgt af stor lækker buffet. Så var vi klar til at gå rundt i Sveriges hyggelige gader. Vi var i byen omkring eftermiddagstid og havde omkring 4,5 time inden vi skulle tilbage mod færgen. Og det var helt perfekt! Gøteborg har virkelig mange hyggelige butikker og cafeer, som man sagtens kan få tiden til at gå med. Eftersom udsalget lige er begyndt, så brugte vi en del tid på at gennemgå det både i Zara og Mango, som nærmest lignede zoologiske have med tilbud. Haha! Men vi fik nogle gode køb med hjem og fejrede det med kaffe på en café midt på det hyggeligste lille torv.

Det tog os ca 15 min at finde tilbage til færgen, så det er ganske nemt at komme rundt uden at skulle til at betale for bus eller taxi, hvilket er et kæmpe bonus i mine øjne. Så sparer du en masse tid på transport, hvilket er ret vigtigt når man kun har omkring de 4 timers tid.

Færgeturen gik også godt hjem. Vi fik mad med det samme vi kom ombord, vi var også blevet sultne. Herefter fik vi en smuk solnedgang med, da vi gik udenfor. Det var virkelig en god dag og jeg er klar på at gøre det igen. Det er hurtig, nem og billig måde at få en god dag væk fra hverdagen og få nogle nye oplevelser. Min kæreste og jeg har blandt andet også overvejet at tage derover og besøge Liseberg forlystelsespark. Det skulle være en af de største, og jeg ELSKER store rutsjebaner. Så måske vi skal få bestilt sådan en tur inden længe? Har i været i Gøteborg på det seneste? Eller så book din tur her! Jeg kan kun anbefale det!

Love,
Line Meyer

Indlæg er lavet i samarbejde med Stena Line Danmark

1 kommentar

  • Det er en så fin tur og superlækker by – har selv taget rejsen, og skal helt sikkert afsted igen. For når man bor i Aalborg bliver det ikke nemmere :D

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

DENIM DENIM DENIM